Søg kun på titel
Startside > I nødstilfælde > Dæktrykovervågningssystem (TPMS) (Type B) > Dæktryksovervågningssystem

Dæktryksovervågningssystem

Alle hjulene, inklusive reservehjulet (hvis bilen er udstyret hermed), bør kontrolleres i kold tilstand en gang om måneden og pumpes til det dæktryk, som er anbefalet af Kia på skiltet på bilen eller dæktrykmærkaten. (Hvis bilen er monteret med andre dæk end dem, der fremgår af skiltet på bilen eller dæktrykmærkaten, skal De selv sørge for at pumpe dækkene til det rette tryk).

ADVARSEL

Over-inflation eller underinflation kan reducere dækkets levetid, have fejlagtig effekt på håndtering af bilen og føre til pludselige problemer med dæk, hvilket kan medføre tab af kontrollen over køretøjet og resulterer i en ulykke.

Som en ekstra sikkerhedsfunktion er bilen udstyret med et dæktryksovervågningssystem (TPMS), med en advarselslampe for lavt dæktryk, når et eller flere af dækkene ikke er pumpet tilstrækkeligt op. Derfor skal du stoppe og tjekke dækkene så hurtigt som muligt og pumpe dem op til det rette tryk, når advarselslampen for lavt dæktryk lyser. Kørsel på et meget underopustet dæk får dækket til at overophedes og kan føre til dækfejl.

For lavt dæktryk øger desuden brændstofforbruget og forkorter dækkenes levetid, og kan påvirke bilens køreegenskaber og bremseevne.

Bemærk venligst, at TPMS ikke er en erstatning for korrekt vedligeholdelse af dækkene, og det er førerens ansvar at vedligeholde et korrekt dæktryk, selvom det manglende tryk ikke har nået det niveau, der får advarselslampen for lavt dæktryk (TPMS) til at lyse.

Bilen er desuden udstyret med en TPMS-fejllampe, der viser, hvis systemet ikke fungerer korrekt. TPMS-fejlindikatoren for fejlfunktion kombineres med advarselslampen for lavt dæktryk. Hvis dæktrykovervågningssystemet registrerer en fejl, blinker kontrollampen i ca. 1 minut og lyser konstant derefter. Denne sekvens vil fortsætte ved efterfølgende start af bilen, så længe funktionsfejlen findes.

Når advarselslampen for TPMS-fejl tændes, kan systemet muligvis ikke registrere, at dæktrykket er for lavt. TPMS-fejl kan skyldes mange forskellige faktorer, f.eks. kan montering af reservehjul eller nye fælge og dæk medføre, at dæktrykovervågningssystemet ikke fungerer korrekt.

Kontroller altid TPMS-fejllampen efter udskiftning af et eller flere fælge eller dæk for at sikre, at den fungerer korrekt.

BEMÆRK

Hvis nogen af nedenstående situationer opstår, skal systemet kontrolleres af en autoriseret Kia-forhandler eller servicepartner.

  1. Hvis dæktryklampen/TPMS-fejlkontrollampen ikke lyser i 3 sekunder, når tændingen drejes til positionen ON, eller når motoren er i gang.

  2. Hvis kontrollampen for fejlfunktion i TPMS-systemet vedbliver med at lyse efter at have blinket i ca. 1 minut.

  3. Advarselslampen for lavt dæktryk bliver ved med at lyse.