Søg kun på titel
Startside > Guide til elbil > Forsigtighedsregler vedrørende elbil

Forsigtighedsregler vedrørende elbil

Hvis der opstår en ulykke

Hvis bugsering af påkrævet, skal køretøjet bugseres med en bugseringstrailer eller -vogne med alle løftet hjul fra jorden.

Hvis det er nødvendigt at bugsere bilen med blot to hjul, skal baghjulene være hævet over jorden, når bilen trækkes.

Hvis det er nødvendigt at rulle køretøjet, så det kan rulles på en fladvogn, skal følgende udføres:

  • Træd først bremsepedalen ned, og frigør håndbremsen.

  • Vent 3 minutter eller mere, før du åbner for førerdøren, for at bilen forbliver i ACC-tilstand og i N (Frigear).

  • Hvis førerdøren åbnes inden for de angivne 3 minutter, skifter bilen automatisk til P (Parkering), bilen slukker, og forhjulene forbliver låst.

Stærkstrøm-afbryderkontakt

Træk i det gule håndtag i højspændingsafbryderkontakten for at slukke for stærkstrømsbatteriet.

Andre forsigtighedsregler vedrørende elbil

  • Når du lakerer eller behandler bilen med varmebehandling efter en ulykke og/eller svejser på bilen, kan stærkstrømsbatteriet blive forringet. Hvis der er behov for varmebehandling, skal du få bilen efterset hos en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner. Sørg for, at stærkstrømsbatteriet fjernes inden eventuelle reparationer.

ADVARSEL
  • Hvis der sker en ulykke, skal køretøjet flyttes til et sikkert sted, slukkes, og hjælpebatterieterminalen (12V) fjernes for at forhindre, at der strømmer stærkstrøm.

  • Hvis elkabler eksponeres enten inde fra eller fra bilen udvendigt, må disse ikke berøres. Du må heller ikke røre ved stærkstrømskablet (orange), stik eller andre elektriske komponenter og enheder. Dette kan give elektrisk stød og føre til personskader.

  • Hvis der sker en ulykke, og stærkstrømsbatteriet bliver beskadiget, kan der lække skadelig gas og elektrolytter ud fra det. Pas på ikke at berøre den lækkede væske.

    Hvis du har mistanke om, at der er en læk af brændbar gas eller andre skadelige gasser, skal vinduerne åbnes, og du skal evakuere til et sikkert sted. Hvis lækket væske kommer i berøring med øjne eller hud, skal du straks rense det berørte område grundigt med vand fra hanen eller en saltopløsning, og blive tilset af en læge hurtigst muligt.

  • Hvis der opstår en mindre brand, skal du bruge en ildslukker (ABC, BC), der er beregnet til elektriske brande. Hvis det ikke er muligt at slukke ilden på et tidligt stadie, skal du forblive i en sikker afstand af køretøjet og straks ringe til det lokale brandvæsen.

    Fortæl, at en elbil er involveret.

    Hvis branden spreder sig til højspændingsbatteriet, er der behov for store mængder vand for at slukke ilden. Brug af en lille mængde vand eller ildslukkere, der er beregnet til elektriske brande, kan forårsage alvorlige fysiske skader eller dødsfald fra elektrisk stød.

  • Hvis du ikke straks kan slukke ilden, er der risiko for, at stærkstrømsbatteriet eksploderer. Søg dækning et sikkert sted og lad ikke andre nærme sig stedet.

    Kontakt brandvæsnet eller alarmcentralen, og fortæl, at der er brand i en elbil.

    Hvis bilen dækkes med vand, skal den straks slukkes, og du skal søge dækning et sikkert sted. Kontakt brandvæsnet eller en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.

  • Hvis bilen bugseres, mens baghjulene berører jorden, vil bilens motor eventuelt generere elektricitet, hvorved motorens komponenter kan tage skade, eller der kan opstå ild.

  • Hvis der opstår brand i bilen på grund af batteriet, er der risiko for, at der opstår en anden brand. Kontakt det lokale brandberedskab, når køretøjet bugseres.

  • Når motorrummet rengøres, må det ikke vaskes med højtryksspuling. Det kan give elektrisk stød på grund af udladning af højspænding eller beskadige bilens elektriske system.

  • Afbryd aldrig højspændingsafbryderkontakten undtagen i en nødsituation. Der kan opstå alvorlige problemer, for eksempel at bilen ikke kan starte.

FORSIGTIG
  • Brug ikke, ombyg ikke med og monter ikke uoriginale dele. Det vil kunne beskadige det elektriske system.

  • Når en bil med 4WD bugseres, må hjulene aldrig berøre vejbanen. Dette vil kunne forårsage alvorlig skade på transmissionen eller 4WD-systemet.

BEMÆRK

Hvis der bruges for stor kraft på afbryderhåndtaget under nedlukning af stærkstrømsbatteriet, kan det beskadige højspændingsafbryderen.