Søg kun på titel
Hjem > Vedligeholdelse > Dæk og hjul > Udskiftning af kompakt reserve hjul

Udskiftning af kompakt reserve hjul (hvis monteret)

Et kompakt reservehjul har kortere slidbane-levetid end et normalt dæk. Udskift det, når du kan se slidbane-indikatoren på dækkets slidbane. Det kompakte reservehjulsdæk skal være samme størrelse og design, som det, der fulgte med den nye bil, og det skal monteres på samme kompakte reservehjul. Det kompakte reservedæk er ikke konstrueret til at blive monteret på et standardhjul, og det kompakte reservehjul er ikke beregnet til montering af et standarddæk.

ADVARSEL

Sådan reducerer du risikoen for alvorlig personskade ved uheld, som skyldes dækfejl eller mistet herredømme over bilen:

  • Udskift dæk, der er slidte, viser tegn på ulige slitage eller er beskadigede. Slidte dæk nedsætter bilens bremseevne, styreegenskaber og vejgreb.

  • Kør ikke i bilen, hvis dæktrykket er for højt eller for lavt. Dette kan medføre ujævnt slid eller dækfejl.

  • Når du udskifter dæk, må du aldrig blande radialdæk og krydslagsdæk på samme bil. Du skal udskifte alle dæk (inklusive reservedækket), hvis du skifter fra radialdæk til krydslagsdæk.

  • Det er bedst at udskifte alle fire dæk samtidig. Hvis dette ikke er muligt, eller nødvendigt, skal du udskifte de to forreste eller to bageste dæk som et par.

    Det kan påvirke køretøjets styring betydeligt, hvis der kun udskiftes et enkelt dæk ad gangen.

  • Hvis du bruger dæk eller fælge i andre størrelser end de anbefalede, kan det medføre dårlige køreegenskaber, tab af herredømmet over bilen og ulykker, personskade og død.

  • Hjul, der ikke overholder Kias specifikationer, kan passe dårligt og medføre skade på bilen eller usædvanlige køreegenskaber og nedsat styringskontrol.

  • ABS fungerer ved at sammenligne hjulenes fart. Dækstørrelsen påvirker hjulets fart. Når du udskifter dæk, skal alle 4 dæk have samme størrelse, type, konstruktion og slidbanemønster, som de dæk, der blev leveret med bilen. Hvis du bruger dæk af forskellige størrelser, kan det få ABS-systemet (Blokeringsfrit bremsesystem) og ESC-systemet (elektronisk stabilitetskontrol) til at fungere uregelmæssigt.

FORSIGTIG

Når du udskifter dæk, skal du dobbelttjekke og stramme hjulmøtrikkerne, når du har kørt ca. 50 km (31 miles), og tjek så igen , når du har kørt ca. 1.000 km (620 miles). Hvis rattet ryster, eller bilen vibrerer, når den kører, så er dækkene i ubalance. Justér dækkene, så de er i balance. Hvis problemet ikke løses, så kontakt en professionel mekaniker. Kia anbefaler, at du besøger en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.

BEMÆRK

Når du skifter dæk på bilen, bør du vælge de samme dæk, som den blev leveret med. Ellers kan køreegenskaberne påvirkes.