Indledning

Med Tire Mobility-sættet kan du køre videre næsten med det samme efter en punktering.
Sættet består af en kompressor og et tætningsmiddel til hurtig og effektiv lapning af de fleste typer af huller på grund af søm eller lignende i dæk på personbiler. Det pumper desuden dækket op.
Når du har sikret dig, at dækket er ordentligt forseglet, kan du køre forsigtigt på dækket (op til 200 km) med max. hastighed på 80 km/t for at nå en servicestation eller dækforhandler for at få dækket udskiftet.
Nogle dæk kan muligvis ikke lappes helt, især ikke ved store huller eller skader på dæksiden.
Nedsat dæktryk reducerer et dæks funktionsevne.
Undgå derfor pludselige styreudsving eller lignende manøvrer, især hvis bilen er tungt læsset eller ved kørsel med en trailer.
Tire Mobility-sættet er ikke beregnet til permanente dækreparationer og må kun bruges til ét dæk.
I denne instruktionsbog anvises det trin for trin, hvordan hullet nemt og pålideligt kan lappes midlertidigt.
Se afsnittet "Bemærkninger om sikker brug af Tire Mobility-sættet".

Du bør undgå at bruge dæktrykssættet, hvis dækket er meget beskadiget af kørsel på fladt dæk eller med utilstrækkeligt dæktryk.
Dæktrykssættet kan kun reparere punkteringer i dækkets slidbane.