Information på siden af dækket

Denne information identificerer og beskriver dækkets grundlæggende egenskaber og giver ligeledes dækkets identifikationsnummer (TIN) for certificering i henhold til sikkerhedsstandarder. TIN (dækkets ID-nummer) kan anvendes til at identificere dækket.
1. Navn på fabrikant eller mærke
Navn på fabrikant eller mærke vises.
2. Angivelse af dækstørrelse
Et dæks sidevæg er markeret med en angivelse af dækstørrelsen. Du får brug for denne information, når du skal finde nye dæk til bilen.
Eksempel på angivelse af dækstørrelse:
(Disse tal angives kun som et eksempel.)
P235/55R19 108T
235 - Dækbredde i millimeter.
55 - Formatforhold. Dækkets sektionshøjde som procentdel af dets bredde.
R - Dækkets konstruktionskode (radial).
19 - Fælgdiameter i tommer.
108 - Belastningsindeks, et tal, som er relateret til den maksimale belastning, som et dæk kan holde til.
T - Symbol for hastighedsvurdering. Se tabellen for hastighedsklassificeringer i dette afsnit for yderligere information.
Hjulene er også markeret med vigtige oplysninger, som du har brug for, hvis du nogensinde skal udskifte et. Følgende forklarer, hvad bogstaverne og tallene i betegnelsen betyder.
Eksempel på hjulstørrelses-betegnelse:
7.5JX19
7,5 - Fælgbredde i tommer.
J - Fælgens profilbetegnelse.
19 - Fælgdiameter i tommer.
Skemaet herunder oplister de forskellige hastighedsklassificeringer, der er gældende for personbildæk. Hastighedsvurderingen er en del af dækkets størrelsesbetegnelse på siden. Dette symbol svarer til dækkets maksimale, sikre operationshastighed.
Symbol for hastighedsvurdering |
Maksimalhastighed |
---|---|
S |
180 km/t |
T |
190 km/t |
H |
210 km/t |
V |
240 km/t |
W |
270 km/t |
Y |
300 km/t |
3. Kontrol af dækkets levetid (TIN: dækkets identifikationsnummer)
Dæk der er mere end 6 år gamle i forhold til produktionsdatoen, skal udskiftes, uanset hvor mange kilometer de har kørt. Du kan finde fremstillingsdato på dækkets side, der viser DOT-koden. Fremstillingsdatoen er angivet med de sidste fire cifre (tegn) i DOT-koden.
DOT: XXXX XXXX OOOO
Første del af DOT er en fabrikskode, derefter dækstørrelse og slidbanemønster, og de sidste fire cifre indikerer, hvilken uge i hvilket år dækket blev fabrikeret.
For eksempel betyder DOT XXXX XXXX 1624, at dækket er produceret i uge 16 i 2024.

Dæk nedbrydes over tid, selv når de ikke bliver brugt. Uanset slitage af slidbanen anbefaler vi, at dæk udskiftes efter omtrent seks (6) års normalt brug. Varme forårsaget af varmt klima eller hyppige høje belastningsforhold kan accelerere aldringsprocessen. Hvis du ikke følger disse forholdsregler, kan det medføre dæksvigt, hvilket kan forårsage tab af kontrol og ulykker, herunder alvorlige eller dødelige kvæstelser.
4. Dæklagenes sammensætning og materiale
Antal lag af gummibelagt stof i dækket. Dækfabrikanter skal også indikere materialerne i dækket, hvilket inkluderer stål, nylon, polyester mm. Bogstavet R står for radiallagkonstruktion, D for diagonal eller krydslagsdæk-konstruktion og B for bælte-krydslagsdæk-konstruktion.
5. Højest tilladt dæktryk
Højest tilladt dæktryk er den højeste mængde lufttryk, der bør pumpes i hjulet. Overskrid ikke det højest tilladte dæktryk. Se venligst Flere oplysninger.
6. Maksimal vurderet belastning
Dette tal indikerer den maksimale belastning, i kg og pund, som kan bæres af dækket. Når du udskifter dæk på bilen, skal du altid bruge et dæk, der har samme den belastningsvurdering som det dæk, som bilen blev leveret med.
7. Ensartet kvalitetsklassificering af dæk
Hvis der er kvalitetsklassificering på dækkene, kan de findes på siden mellem slidbaneskulderen og maks. dækbredde.
For eksempel:
DÆKSLID 200
VEJGREB AA
TEMPERATUR A

-
Den trækkraft, der er tildelt dette dæk, er baseret på lige fremadgående bremsetraktionstest og inkluderer ikke acceleration, kørsel om hjørner, aquaplaning eller toptraktionsegenskaber.
-
Temperaturvurderingen for dette dæk er fastlagt for et dæk, der er korrekt oppustet og ikke overbelastet. For høj hastighed, for lavt dæktryk, eller for meget vægt, enten separat eller i kombination, kan medføre opbygning af varme i dækket og pludselig dæksvigt. Dette kan forårsage tab af herredømmet over køretøjet og dermed alvorlige eller fatale kvæstelser.
Slidbanevurdering er en komparativ vurdering baseret på, hvor hurtigt et dæk slides under kontrollerede forhold på en given testbane. For eksempel ville et dæk vurderet til 150 holde til halvanden gange (1½) så meget på den autoriserede testbane som et dæk vurderet til 100.
Men dækkenes relative ydeevne afhænger af de faktiske køreforhold og kan afvige betydeligt fra normen på grund af variationer i kørevaner, serviceringsvaner og forskelle i vejforhold og klima.
De dæk, der er tilgængelige som standard- eller ekstraudstyr til din bil, kan variere med hensyn til deres vurdering.
Vejgrebsvurderingerne, fra højeste til laveste, er AA, A, B og C. Disse vurderinger repræsenterer dækkets evne til at stoppe på våd asfalt og måles under kontrollerede forhold på en given testflade af asfalt eller cement. Et dæk med mærket C kan yde dårligt vejgreb.
Temperaturvurderingerne er A (højest), B og C, hvilket repræsenterer dækkets modstandsdygtighed, når de ophedes, samt dets evne til at afgive varme som testet under kontrollerede forhold på et givent testhjul i et indendørs laboratorie.
Vedvarende høj temperatur kan forårsage degenerering af dækkets materiale og reducere dækkets levetid, og overdreven temperatur kan føre til pludseligt dæksvigt. Vurderinger B og A repræsenterer højere præstationsniveauer på laboratorie-testhjulet end det minimum, der kræves ved lov.