Søg kun på titel
Startside > Sådan køres køretøjet > Kørsel med trailer

Kørsel med trailer (hvis monteret)

Hvis du overvejer at bugsere bilen, skal du først tjekke landets krav til motorkøretøjer for at bestemme de juridiske krav.

Eftersom love varierer, kan kravene om kørsel med trailer eller bugsering af biler eller andre typer køretøjer eller enheder variere. Vi anbefaler, at du spørger en autorisret Kia-forhandler/servicepartner.

Bilen kan trække en trailer. For at identificere, hvad køretøjets trailerkapacitet er for dit køretøj, se Flere oplysninger, der vises senere i dette afsnit.

Husk på, at kørsel med trailer er anderledes end at køre bilen alene. Kørsel med trailer betyder ændringer i manøvredygtighed og energieffektivitet. Sikker kørsel med trailer eller bugsering kræver passende udstyr, som skal bruges korrekt.

Dette afsnit indeholder gode og vigtige råd om kørsel med trailer og bugsering samt yderligere sikkerhedsregler. Mange af disse er vigtige for din egen og dine passagerers sikkerhed. Læs dette afsnit grundigt, inden du kører med en trailer.

ADVARSEL
  • Hvis du ikke bruger det rigtige udstyr og ikke kører korrekt, kan du miste herredømmet over bilen, når du kører med en anhænger. Hvis traileren for eksempel er for tung, kan bremserne måske ikke fungere korrekt, eller slet ikke. Du og passagererne kan blive alvorligt eller dødeligt kvæstede. Kør kun med trailer, hvis du har fulgt alle trin i dette afsnit.

  • Inden du kører med en anhænger, skal du sikre, at den totale anhængervægt, den totale bruttovægt, bilens bruttovægt, det totale akseltryk og anhængerens trækstangsbelastning ligger indenfor de acceptable grænser.

FORSIGTIG

Hvis en trailer trækkes ukorrekt, kan det beskadige bilen og resultere i dyre reparationer, der ikke er dækket af garantien. Følg vejledningen i dette afsnit for at trække traileren korrekt.

BEMÆRK
  • Montering af anhængertræk

    Monteringshullet til montering af anhængertræk er placeret på begge sider af undervognen bag bagdækkene.

  • For Europa

    • Den teknisk tilladte maksimumsvægt på bagakslen/-erne må ikke overskrides med mere end 15%, og den teknisk tilladte totalmasse for bilen må ikke overskrides med mere end 10 % eller 100 kg (220,4 lbs), eller den værdi der er mindst. Kør ikke hurtigere end 100 km/t (62,1 mph).

    • Når køretøjet trækker en trailer, må den ekstra vægt, der påføres anhængertrækket, maksimalt få bagdækkenes maksimale vægtgrænse til at blive overskredet med 15 %. I sådanne et tilfælde må køretøjet højst køre ved en hastighed på 100 km/t, og trykket i bagdækkene skal være mindst 20 kPa (0,2 bar) over det dæktryk, der anbefales til normal brug (dvs. kørsel uden trailer).