Kontrol af dæktrykket

-
Advarselslampe for lavt dæktryk/Fejlindikator for Dæktryksovervågningssystem (TPMS)
-
Advarselslampe for lavt dæktryk
Operation
-
Tryk på knappen til instrumentbrættets menu (
) på rattet.
-
Vælg 'Informationstilstand' fra LCD-skærmens tilstande.

-
Du kan ændre enhed for dæktryk i funktionen brugerindstillinger i instrumentbrættet.
-
psi, kpa, bar (se Flere oplysninger.)
-
-
Hvert dæk bør kontrolleres i kold tilstand en gang om måneden og pumpes til det dæktryk, som er anbefalet af Kia på bilens skilt eller mærkatet for dæktryk.
(Hvis køretøjet er monteret med andre dæk end dem, der fremgår af køretøjets typeskilt eller mærkat for dæktryk, skal du selv sørge for at pumpe dækkene til det korrekte tryk.)
Som en ekstra sikkerhedsfunktion er køretøjet udstyret med et Dæktryksovervågningssystem (TPMS), med en advarselslampe for lavt dæktryk, når et eller flere af dækkene ikke er pumpet tilstrækkeligt op. Når advarselslampen for lavt dæktryk vises, bør du derfor stoppe og tjekke dine dæk så hurtigt som muligt og pumpe dem op til det korrekte tryk. Kørsel på et meget underopumpet dæk får dækket til at overophede og kan føre til dækfejl. For lavt dæktryk reducerer også den elektriske energiøkonomi og dækkets slidbanelevetid og kan påvirke bilens manøvrerings- og bremseevne.
Bemærk at TPMS ikke er en erstatning for korrekt vedligeholdelse af dækkene, og det er førerens ansvar at opretholde et korrekt dæktryk, selvom det manglende tryk ikke har nået det niveau, der får advarselslampen for lavt dæktryk (TPMS) til at lyse.
Bilen er også udstyret med en TPMS-fejlindikator for at angive, når systemet ikke fungerer korrekt. TPMS-fejlindikatoren er kombineret med advarselslampen for lavt dæktryk. Hvis systemet registrerer en funktionsfejl, blinker advarselslampen i ca. 1 minut og lyser derefter konstant. Denne sekvens vil fortsætte ved efterfølgende start af køretøjet, så længe funktionsfejlen findes. Hvis indikatorlampen for TPMS-fejl fortsat lyser efter at have blinket i ca. 1 minut, kan systemet muligvis ikke registrere eller signalere lavt dæktryk, som det er beregnet til.
TPMS-fejl kan forekomme af forskellige årsager, herunder påsætning af udskiftningsdæk eller andre dæk eller hjul på køretøjet, der forhindrer TPMS i at fungere korrekt. Kontrollér altid TPMS-advarselslampen efter udskiftning af et eller flere dæk eller hjul på dit køretøj for at sikre, at udskiftningsdækkene eller de alternative dæk og hjul giver TPMS mulighed for fortsat at fungere korrekt.

Skader pga. lavt dæktryk
Et alt for lavt dæktryk gør køretøjet ustabilt og kan bidrage til tab af kontrol over køretøjet og en øget bremseafstand.
Forsat kørsel på dæk med for lavt tryk kan få dækkene til at overophede og svigte.

-
Om vinteren og ved lave temperaturer kan advarselslampen for lavt dæktryk lyse, hvis dæktrykket er justeret efter det anbefalede dæktryk om sommeren. Det betyder ikke, at TPMS er defekt, da lavere temperaturer medfører et fald i dæktrykket.
-
Hvis du kører i køretøjet fra et varmt område til et koldt område eller omvendt, eller hvis udendørstemperaturen er højere eller lavere, skal du kontrollere og justere dæktrykkene til det anbefalede dæktryk.
-
Ved påfyldning af luft i dækkene slukker advarselslampen for lavt dæktryk muligvis ikke på grund af de omgivende forhold. Dette skyldes, at en dækpumpe har en fejlmargin i sin ydelse. Advarselslampen for lavt dæktryk slukker, når dæktrykket er over det anbefalede dæktryk.

Hvis noget af følgende sker, bør systemet efterses på et autoriseret værksted. Kia anbefaler, at du besøger en autoriseret Kia forhandler/servicepartner.
-
Advarselslampen for lavt dæktryk/kontrollampen for TPMS-fejl lyser ikke i 3 sekunder, når tændingen er i positionen ON, eller bilen kører.
-
Hvis indikatorlampen for TPMS-fejl vedbliver med at lyse efter at have blinket i ca. 1 minut.
-
Advarselslampen for lavt dæktryk bliver ved med at lyse.