Tjek dæktrykket
-
Dæktrykket kan kontrolleres i kørselsinformationen i instrumentgruppen.
-
Dæktrykket bliver vist efter 1-2 minutters kørsel.
-
Hvis dæktrykket ikke bliver vist, når køretøjet standses, bliver meddelelsen “Drive to display” (Kør for at aktivere visning) vist. Kontroller dæktrykket efter kørsel.
-
Du kan ændre enheden for dæktryk i funktionen brugerindstillinger i instrumentbrættet.
-
psi, kpa, bar (se Flere oplysninger.)
-
Alle hjulene, inklusive reservehjulet (hvis køretøjet er udstyret hermed), bør kontrolleres i kold tilstand en gang om måneden og pumpes til det dæktryk, som er anbefalet af Kia på skiltet på køretøjet eller dæktrykmærkaten.
(Hvis bilen er monteret med andre dæk end dem, der fremgår af på bilens typeskilt eller mærkatet for dæktryk, skal du selv afgøre, hvad der er det korrekte tryk til disse dæk.)
Som en ekstra sikkerhedsfunktion er køretøjet udstyret med et dæktryksovervågningssystem (TPMS), med en advarselslampe for lavt dæktryk, når et eller flere af dækkene ikke er pumpet tilstrækkeligt op. Derfor skal du stoppe og tjekke dækkene så hurtigt som muligt og pumpe dem op til det rette tryk, når advarselslampen for lavt dæktryk lyser. Kørsel på et meget underopumpet dæk får dækket til at overophedes og kan føre til dækfejl. For lavt lufttryk reducerer også brændstofeffektiviteten og dækkenes slidbanelevetid og kan påvirke køretøjets håndtering og bremseevne.
Bemærk at TPMS ikke er en erstatning for korrekt vedligeholdelse af dækkene, og det er førerens ansvar at vedligeholde et korrekt dæktryk, selvom det manglende tryk ikke har nået det niveau, der får advarselslampen for lavt dæktryk (TPMS) til at lyse.
Køretøjet er også udstyret med en TPMS-fejlindikator for at angive, når systemet ikke fungerer korrekt. TPMS-fejlindikatoren er kombineret med advarselslampen for lavt dæktryk. Hvis systemet registrerer en fejl, blinker advarselslampen i ca. 1 minut og lyser derefter konstant. Denne sekvens vil fortsætte ved efterfølgende start af bilen, så længe funktionsfejlen findes. Hvis TPMS-fejlindikatoren fortsat lyser, efter at have blinket i ca. 1 minut, kan systemet muligvis ikke registrere, at dæktrykket er for lavt.
TPMS-fejl kan forekomme af forskellige årsager, herunder installation af udskiftningsdæk eller andre dæk eller hjul på køretøjet, der forhindrer TPMS i at fungere korrekt. Kontrollér altid TPMS-advarselslampen efter udskiftning af et eller flere dæk eller hjul på dit køretøj for at sikre, at udskiftning eller alternative dæk og hjul giver TPMS mulighed for fortsat at fungere korrekt.

Hvis noget af nedenstående sker, anbefaler Kia at besøge en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.
-
Fejlindikatoren for lavt dæktryk TPMS-fejlfunktion lyser ikke i 3 sekunder, når START/STOP-knappen er sat til ON-positionen, eller køretøjet er ON (
kontrollampen TIL).
-
Hvis kontrollampen for fejlfunktion i TPMS-systemet vedbliver med at lyse efter at have blinket i ca. 1 minut.
-
LCD-displayet for lavt dæktryk forbliver oplyst.