Søg kun på titel
Startside > Vedligeholdelse > Dæk og hjul > Information på siden af dækket

Information på siden af dækket

Denne information identificerer og beskriver dækkets grundlæggende egenskaber og giver ligeledes dæk-identifikationsnummeret (TIN) for certificering i henhold til sikkerhedsstandarder. TIN (dæk-ID-nummeret) kan anvendes til at identificere dækket.

1. Navn på fabrikant eller mærke

Navn på fabrikant eller mærke vises

2. Dækstørrelse-betegnelse

Et dæks side er markeret med en dækstørrelse-betegnelse. Du får brug for denne information, når du skal finde reservedæk til køretøjet. Følgende forklarer, hvad bogstaverne og tallene i betegnelsen betyder.

Eksempel på angivelse af dækstørrelse:

(Disse tal gives kun som eksempel; betegnelsen for dækstørrelse kan variere afhængigt af køretøjet)

P195/65R15 91H

P - Gældende køretøjstype (dæk markeret med præfikset "P'' er beregnet til brug på passagerkøretøjer eller lette lastbiler; dog har ikke alle dæk denne mærkning).

195 - Dækbredde i millimeter.

65 - Formatforhold. Dækkets sektionshøjde som procentdel af dets bredde.

R - Dækkets konstruktionskode (radial).

15 - Fælgdiameter i tommer.

91 - Belastningsindeks, et tal, som er relateret til den maksimale belastning, som et dæk kan holde til.

H - Hastighedssymbol. Se tabellen for hastighedsvurdering i dette kapitel for yderligere information.

Hjulstørrelses-betegnelsen

Hjulene er også markeret med vigtige oplysninger, som du har brug for, hvis du nogensinde skal udskifte et. Følgende forklarer, hvad bogstaverne og tallene i betegnelsen betyder.

Eksempel på hjulstørrelses-betegnelse:

6.0JX15

6,0 - Fælgbredde i tommer.

J - Fælgens profilbetegnelse.

15 - Fælgdiameter i tommer.

Dækkets hastighedsklassificering

Skemaet herunder oplister de forskellige hastighedsklassificeringer, der er gældende for personbiler. Hastighedsvurderingen er en del af dækkets størrelsesbetegnelse på siden. Dette symbol svarer til dækkets maksimale, sikre operationshastighed.

Symbol for hastighedsvurdering

Maksimalhastighed

S

180 km/t

T

190 km/t

H

210 km/t

V

240 km/t

W

270 km/t

Y

Over 300 km/t

3. Kontrol af dækkets levetid (TIN: dækkets identifikationsnummer)

Alle dæk, der er over 6 år, baseret på fremstillingsdato, dækstyrke og ydeevne, forringes naturligt med alderen (selv ubrugte reservedæk). Derfor bør dækkene (inklusive reservedækket) udskiftes med nye. De kan finde fabrikeringsdatoen på siden af dækket (muligvis på indersiden af hjulet), hvor DOT-koden står. DOT-koden er en serie af tal og bogstaver. Fremstillingsdatoen er angivet med de sidste fire cifre (tegn) i DOT-koden.

DOT: XXXX XXXX OOOO

Første del af DOT er en fabrikskode, derefter dækstørrelse og slidbane-mønster, og de sidste fire cifre indikerer hvilken uge i hvilket år, dækket blev fabrikeret. For eksempel:

For eksempel:

DOT XXXX XXXX 1623 repræsenterer, at dækket blev produceret i den 16. uge i 2023.

ADVARSEL

Dækkets alder

Dæk nedbrydes over tid, selv når de ikke bliver brugt. Uanset den resterende slidbane, anbefales det, at dækkene generelt udskiftes efter seks (6) års normal drift. Varme forårsaget af varmt klima eller hyppige forhold med høj belastning kan fremskynde ældningsprocessen. Hvis du ikke følger disse forholdsregler, kan det medføre dæksvigt, hvilket kan forårsage tab af kontrol og ulykker, herunder alvorlige eller dødelige kvæstelser.

4. Dæklagenes sammensætning og materiale

Antallet af lag eller lag af gummibelagt stof i dækket. Dækfabrikanter skal også indikere materialerne i dækket, hvilket inkluderer stål, nylon, polyester mm. Bogstavet R står for radiallagkonstruktion, D for diagonal eller krydslagsdæk-konstruktion og B for bælte-krydslagsdæk-konstruktion.

5. Højest tilladt dæktryk

Højest tilladt dæktryk er den højeste mængde lufttryk, der kan pumpes i hjulet. Overskrid ikke det højest tilladte dæktryk. Se mærkatet om Dæk- og Belastningsinformation for anbefalet dæktryk.

6. Maksimal vurderet belastning

Dette tal indikerer den maksimale belastning, i kg og pund, som kan bæres af dækket. Når du udskifter dæk på køretøjet, skal du altid bruge et dæk, der har samme belastningsvurdering som det dæk, der fulgte med fra fabrikken.

7. Ensartet kvalitetsklassificering af dæk

Hvis der er kvalitetsmærker på dækkene, kan de findes på siden mellem slidbaneskulderen og maks. dækbredde.

For eksempel:

DÆKSLID 200

VEJGREB AA

TEMPERATUR A

Slidbane

Slidbanevurdering er en komparativ vurdering baseret på, hvor hurtigt et dæk slides under kontrollerede forhold på en given testbane. For eksempel ville et dæk vurderet til 150 bære en og en halv gange (1½) så meget på regerings-testbanen som et dæk vurderet til 100.

Men dækkenes relative ydeevne afhænger af de faktiske køreforhold og kan afvige betydeligt fra normen på grund af variationer i kørevaner, serviceringspraksis og forskelle i vejforhold og klima. Disse graderinger er støbt på siden af personbildæk.

Disse vurderingen er støbt ind i siderne på passagerbildæk. Dækkene, der er tilgængelige som standard eller ekstraudstyr på dit køretøj, kan variere med hensyn til vurdering.

Vejgreb - AA, A, B og C

Vejgrebsvurderingerne, fra højeste til laveste, er AA, A, B og C. Disse vurderinger er et udtryk for dækkets evne til at stoppe på våd asfalt og måles under kontrollerede forhold på en specificeret autoriseret testflade af asfalt eller cement. Et dæk med mærket C kan yde dårligt vejgreb.

ADVARSEL

Vejgrebet for dækket er baseret på en lige bremsetest og inkluderer ikke acceleration, sving, aquaplaning eller ekstreme forhold.

Temperatur - A, B og C

Temperaturvurderingerne er A (højest), B og C, hvilket repræsenterer dækkets modstandsdygtighed, når de ophedes, samt dets evne til at afgive varme som testet under kontrollede forhold på et givent testhjul i et indendørs laboratorie.

Vedvarende høj temperatur kan forårsage degenerering af dækkets materiale og reducere dækkets levetid, og overdreven temperatur kan føre til pludseligt dæksvigt. Vurderinger B og A repræsenterer højere præstationsniveauer på laboratorie-testhjulet end det minimum, der kræves ved lov.

ADVARSEL

Dæktemperatur

Temperaturvurderingen for dette dæk er fastlagt for et dæk, der er korrekt oppustet og ikke overbelastet. For høj hastighed, for lavt dæktryk, eller for meget vægt, enten separat eller i kombination, kan medføre opbygning af varme i dækket og pludselig dæksvigt. Dette kan forårsage tab af herredømmet over køretøjet og dermed alvorlige eller fatale kvæstelser.