Søg kun på titel
Startside > Sikkerhedsudstyr i din bil > Sæder > Nakkestøtte

Nakkestøtte

Førersædet og passagersædet er forsynet med nakkestøtter for førerens og forsædepassagerens sikkerhed og komfort.

Nakkestøtten giver ikke kun komfort til føreren og passageren, men hjælper også med at beskytte hoved og nakke i tilfælde af kollision.

ADVARSEL
  • For maksimal effektivitet i tilfælde af en ulykke skal nakkestøtten justeres, så midten af nakkestøtten er i samme højde som det midterste tyngdepunkt af en passagers hoved.

    Generelt svarer det midterste tyngdepunkt for de fleste mennesker til højden lige over deres øjne. Justér også nakkestøtten så tæt på hovedet som muligt. Derfor anbefales det ikke at bruge en pude, der holder kroppen væk fra sædet.

  • Brug ikke bilen med nakkestøtterne fjernet, da det kan forårsage alvorlige skader for passagererne i tilfælde af en ulykke. Nakkestøtter kan give beskyttelse mod nakkeskader, når de er korrekt justeret.

  • Justér ikke positionen for førersædets nakkestøtte, mens bilen er i bevægelse.

FORSIGTIG

Når der ikke er passagerer på bagsæderne, skal højden på nakkestøtten justeres til den laveste position. Bagsædets nakkestøtte kan reducere udsynet bag køretøjet.

Højdejustering op og ned

Nakkestøtten hæves ved at trække den op til den ønskede position (1). Nakkestøtten sænkes ved at trykke på låsen på nakkestøtten (2) og holde den nede, og herefter skubbes nakkestøtten nedad til den ønskede stilling (3).

FORSIGTIG

Hvis De læner ryglænet frem mod bilens front med nakkestøtte og sædehynde i hævet position, kan nakkestøtten ramme solskærmen eller andre dele af bilen.

Fjernelse og montering

For at fjerne nakkestøtten:

  1. Vip ryglænet (2) med udløserhåndtaget (1).

  2. Løft nakkestøtten så højt op, den kan komme.

  3. Tryk på låsen (3), og træk nakkestøtten opad (4).

    ADVARSEL

    De må ALDRIG lade personer sidde på et sæde, hvor nakkestøtten er fjernet.

Sådan geninstalleres nakkestøtten:

  1. Anbring nakkestøttens stænger (2) i hullerne, mens du trykker på udløserknappen (1).

  2. Vip ryglænet (4) med udløserhåndtaget (3).

  3. Indstil nakkestøtten til passende højde.

    ADVARSEL

    Du skal sikre, at nakkestøtten låses fast i positionen, når du sætter den på plads igen, og at den justeres korrekt.

Frem- og tilbagejustering (hvis monteret)

Nakkestøtten kan justeres frem til 4 forskellige positioner ved at trække den fremad til den ønskede indstilling. For at justere nakkestøtten til den længste position bagude skal du trække den helt frem til den forreste position og slippe den. Indstil nakkestøtten, så den støtter hovedet og halsen korrekt.

ADVARSEL

Der kan forekomme en åbning mellem sædet og udløserknappen til nakkestøtten, når De sætter Dem i sædet eller trækker i det. Pas på ikke at få fingrene eller andet i klemme i åbningen.

Sædearmlæn (førersæde, hvis monteret)

Armlænet kan bruges ved at trække det fra ryglænet, når det er nødvendigt. Vend det tilbage til den oprindelige position efter brug.

ADVARSEL

Systemet må ikke betjenes under kørsel. Det kan føre til en alvorlig ulykke som følge af distraheret kørsel.