Indstilling af manuelt førersæde (hvis monteret)
Flytning fremad og bagud

For at bevæge sædet frem eller tilbage:
-
Træk sædets justeringshåndtag op og hold det oppe.
-
Skub sædet til den ønskede position.
-
Slip håndtaget og kontroller, at sædet låses på plads.
Justér sædet før kørsel, og sørg for, at sædet er låst sikkert på plads ved at forsøge at bevæge det fremad og bagud uden at bruge håndtaget. Hvis sædet bevæger sig, er det ikke låst korrekt.
Tilbagelænet ryglæn

Sådan lægges ryglænet tilbage:
-
Læn dig lidt frem og træk op i ryglænets udløserhåndtag.
-
Læn dig forsigtigt tilbage og indstil sædets ryglæn til den ønskede position.
-
Slip håndtaget og kontroller, at sæderyggen låses på plads. (Håndtaget SKAL sættes tilbage i den oprindelige position, for at ryglænet kan låses.)
Ændring af sædehøjde (førersæde)

Skub håndtaget op eller ned for at ændre sædehyndens højde.
-
For at sænke sædehynden skal håndtaget skubbes ned gentagne gange.
-
For at løfte sædehynden skal håndtaget skubbes op gentagne gange.