Betjening af dørlåse indvendigt fra
Med dørhåndtaget

Førerdør
Hvis De trækker i det indvendige dørhåndtag, låses døren op.
Bagdør
Hvis der trækkes én gang i det indvendige dørhåndtag, efter at døren er låst, vil døren blive låst op.
Hvis der trækkes én gang mere i det indvendige dørhåndtag, vil døren åbnes.

Fejl ved dørlåsning
Hvis der opstår en funktionsfejl med en dørlås i centrallåsesystemet, mens De befinder Dem inde i bilen, kan De prøve en af følgende teknikker for at komme ud:
-
Betjen dørlåsen flere gange (både elektronisk og manuelt), mens De samtidigt trækker i dørens håndtag.
-
Åbn og lås de andre dørlåse og dørhåndtag, både for og bag.
-
Kør en rude ned og brug nøglen til at låse døren op udefra.
-
Gå til bagageområdet, og åbn bagklappen.

Træk ikke i det indvendige dørhåndtag på døren i førersiden (eller passagersiden), mens køretøjet er i bevægelse.
Med dørlåseknap, centrallås

Den betjenes ved at trykke på dørenes låse-/oplåseknap.
-
Når De trykker dørens centrale låseknap ned, mens en af dørene er oplåst, vil alle bilens døre blive låst og kontrollampen på knappen vil lyse.
-
Hvis én af fordørene åbnes, mens der trykkes på knappen, vil ingen af dørene låses.
-
Hvis én af dørene er låst op, blinker indikatoren for den centrale dørlåseknap.
-
Når De trykker på centrallåseknappen, låses alle døre.
-
Hvis en dør er låst op, mens alle døre er låst, blinker indikatoren.

Når dørene låses med transmitteren eller smartnøglen, kan de ikke låses op med den centrale dørlåseknap.

Døre
-
Dørene skal altid være helt lukket og låst, mens bilen er i bevægelse, for at forhindre at døren åbnes. Låste døre beskytter også mod overfald, når bilen standser eller kører langsomt.
-
De skal være opmærksom, når De åbner en dør og holde øje med, om der er biler, motorcykler, cykler eller fodgængere, der nærmer sig bilen og kan ramme bilens dør. Hvis De åbner en dør, mens nogen eller noget nærmer sig, kan det forårsage kvæstelser eller skade på ting.

Ulåste køretøjer
Hvis De efterlader Deres køretøj ulåst, kan De opfordre til tyveri eller muligvis skade for Dem selv eller andre fra nogen, der gemmer sig i Deres køretøj, mens De er væk. Fjern altid tændingsnøglen, træk parkeringsbremsen, luk alle vinduer, og lås alle døre, når De forlader bilen uden opsyn.

Børn uden opsyn
Et lukket køretøj kan blive ekstremt varmt og forårsage død eller alvorlige skader på børn eller dyr, som ikke kan komme ud af bilen. Derudover kan børn betjene funktioner i bilen, der kan kvæste dem, eller de kan komme til skade på anden måde, eventuelt fra en person, der trænger ind i køretøjet. Lad aldrig børn eller dyr være uden opsyn i bilen.