Søg kun på titel
Hjem > I nødstilfælde > Hvis du har et fladt dæk (med reservehjul) > Udskiftning af hjul

Udskiftning af hjul

1
Parker bilen på et plant underlag, og aktivér parkeringsbremsen.
2
Sæt gearstangen i r (bakgear), hvis bilen er udstyret med manuel transmission.
3
Tænd havariblinket.
4
Tag hjulnøglen, donkraften, donkrafthåndtaget og reservehjulet ud af bilen.
5
Blokér hjulet, der er skråt over for donkraften, både foran og bagpå.
ADVARSEL

Udskiftning af et hjul

  • For at forhindre, at bilen bevæger sig ved hjulskift, skal parkeringsbremsen altid aktiveres, og det hjul, der er skråt over for det punkterede hjul, skal blokeres.

  • Der bør anbringes stopklodser under bilens hjul, og der må ikke være personer i bilen, mens den er hævet med donkraften.

6
Løsn hjulmøtrikkerne ved at dreje dem alle én omgang mod uret, men uden at afmontere møtrikkerne helt, før hjulet er hævet over jorden.
7
Placér donkraften i forreste (1) eller bageste (2) løfteposition tættest ved det hjul, der skal skiftes. Placér donkraften de anviste steder under chassiset. Løftepositionerne er plader, der er svejset på chassiset med to tapper og et hævet punkt, der passer til donkraften.
ADVARSEL

Løfteposition

For at mindske risikoen for personskade må du kun bruge den medfølgende donkraft ved de korrekte løftepositioner. Hæv aldrig bilen andre steder.

8
Sæt håndtaget i donkraften, og drej det med uret, så bilen hæves, og hjulet løftes en smule over jorden. Denne måling er omtrent 30 mm (1,2 in.). Kontrollér, at bilen står stabilt, og at der ikke er risiko for, at den ruller eller skrider, inden hjulmøtrikkerne afmonteres.
9
Løsn hjulmøtrikkerne, og skru dem af med fingrene. Tag hjulet af navboltene, og læg det på siden, så det ikke kan rulle væk. Hold reservehjulet, så hullerne i fælgen er ud for navboltene, og sæt hjulet på navboltene.

Hvis det er svært, kan hjulet vippes en anelse, og det øverste hul i fælgen sættes på den øverste navbolt. Vip herefter hjulet frem og tilbage, indtil det kan skubbes på plads på de øvrige navbolte.

ADVARSEL

Hjulene kan have skarpe kanter. Håndtér dem forsigtigt for at undgå alvorlig personskade. Inden montering af hjulet skal De kontrollere, at der ikke er noget på navet eller fælgen (f.eks. mudder, asfalt eller grus), der kan forhindre korrekt montering af fælgen på navet.

Hvis der er, skal det fjernes. Hvis der ikke er god kontakt mellem monteringsfladen på fælgen og navet, kan hjulmøtrikkerne løsne sig, så hjulet falder af. Hvis et hjul falder af, mistes herredømmet over bilen. Dette kan medføre alvorlig personskade eller dødsfald.

10
Aftag det punkterede hjul og sæt reservehjulet helt ind over alle navboltene, sæt hjulmøtrikkerne på navboltene, og spænd dem med fingrene. Vip hjulet for at sikre, at det er placeret helt i bund på boltene, og spænd derefter møtrikkerne så meget som muligt med fingrene igen.
11
Sænk bilen på jorden ved at dreje hjulnøglen mod uret.

Placer dernæst hjulnøglen som vist, og spænd hjulmøtrikkerne. Sørg for, at hjulnøglen er placeret helt møtrikken. Træd aldrig på hjulnøglens håndtag, og sæt ikke et forlængerstykke på håndtaget. Spænd skiftevis hver anden møtrik på hjulet, indtil alle møtrikker er spændt. Kontroller derefter igen, at alle møtrikker er spændt korrekt. Efter hjulskift bør systemet kontrolleres på et behørigt værksted. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia forhandler/service partner.

Tilspændingsmoment for hjulmøtrikker:

Stålhjul og aluminiumsfælge:

11~13 kgf·m (79~94 lbf·ft)

Hvis du har en dæktrykmåler, skal du skrue ventilhætten af og kontrollere dæktrykket. Hvis dæktrykket er lavere end anbefalet, skal De køre langsomt til den nærmeste tankstation og pumpe dækket til det korrekte dæktryk. Hvis dæktrykket er for højt, skal det justere til det korrekte dæktryk. Skru altid hætten på ventilen igen efter kontrol eller justering af dæktrykket. Hvis hætten ikke sættes på plads, kan der lække luft fra dækket. Hvis du mister en ventilhætte, skal du købe en ny og påsætte den snarest muligt.

Efter hjulskift skal du sætte det punkterede hjul, donkraften og det øvrige værktøj på plads de rette steder.

FORSIGTIG

Bilens navbolte og møtrikker har metrisk gevind. Efter hjulskift skal De montere de samme møtrikker, som blev afmonteret. Hvis møtrikkerne skal udskiftes, skal der anvendes møtrikker med metriske gevind og den samme type koniske kanter. Hvis der monteres en møtrik uden metrisk gevind på en navbolt med metrisk gevind eller omvendt, bliver hjulet ikke spændt rigtigt på navet, og navbolten bliver beskadiget og skal udskiftes.

Bemærk, at de fleste navmøtrikker ikke har metrisk gevind. Sørg for altid at kontrollere gevindtypen, inden du monterer navmøtrikker eller hjul fra andre producenter. Kontakt et behørigt værksted, hvis De er i tvivl. Kia anbefaler, at De får hjælp hos en autoriseret Kia forhandler/service partner.

ADVARSEL

Hvis navboltene bliver beskadiget, vil hjulet muligvis ikke kunne monteres rigtigt. Det kan medføre tab af hjulet og sammenstød med risiko for alvorlig personskade.

Sørg for at montere donkraften, donkrafthåndtaget, hjulnøglen og reservehjulet rigtigt, så de ikke rasler, når bilen kører.

ADVARSEL

For lavt tryk i reservehjul

Kontrollér dæktrykket snarest muligt efter montering af reservehjulet. Juster dæktrykket, hvis det er nødvendigt. Se venligst Flere detaljer, Flere detaljer.