Søg kun på titel
Hjem > Vedligeholdelse > Emissionskontrolsystem

Emissionskontrolsystem (hvis monteret)

Bilens emissionskontrolsystem er dækket af en begrænset garanti. Læs garantioplysningerne i bogen Garantibestemmelser og vedligeholdelse, der er udleveret sammen med bilen.

Bilen er udstyret med et emissionskontrolsystem for at overholde alle gældende emissionsregulativer.

Der er tre emissionskontrolsystemer, som følger.

  1. Krumtaphusets emissionskontrolsystem

  2. Kontrolsystem for fordampningsemission

  3. Udstødningens emissionskontrolsystem

For at sikre at emissionskontrolsystemerne fungerer fejlfrit, bedes De sørge for regelmæssigt at få bilen synet og vedligeholdt af en professionel mekaniker i henhold til vedligeholdelsesskemaet i denne manual. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia forhandler/service partner.

Forsigtighed er nødvendig ved kontrol og vedligeholdelsestest (med ESC (elektronisk stabilitetskontrolsystem))

  • For at forebygge fejltænding under dynamometertest, slukkes for det elektroniske stabilitetskontrolsystem (ESC) ved at trykke på ESC-kontakten

  • Når test af dynamometeret er udført, tændes for ESC-systemet igen ved at trykke på ESC-kontakten igen.

1. Krumtaphusets emissionskontrolsystem

Det positive krumtapventilationssystem anvendes til at forhindre luftforurening forårsaget af blæsegasser, der udsendes fra krumtaphuset. Dette system leverer frisk filtreret luft til krumtaphuset gennem luftindtagsslangen. Inde i krumtaphuset blandes den friske luft med de udløste gasser, som derefter passerer gennem PCV-ventilen ind i induktionssystemet.

2. Kontrolsystem for fordampningsemission

Kontrolsystemet for fordampningsudledning er designet til at forhindre brændstofgasser i at slippe ud i atmosfæren.

Dåse

Brændstofdampe, der genereres inde i brændstoftanken, absorberes og opbevares i den indvendige beholder. Når motoren kører, trækkes de brændstofdampe, der absorberes i beholderen, ind i udtømningsbeholderen gennem udtømningskontrolventilen.

Rensekontrolventil (PCVS)

Rensekontrolventilen styres af motorens kontrolmodul (ECM). Hvis motorkølervæskens temperatur er lav, når bilen kører i tomgang, lukker rensekontrolventilen, så brændstofgasser ikke når motoren. Efter motoren varmer op under normal kørsel, åbnes rensekontrolventilen for at sende brændstofgasser til motoren.

3. Udstødningens emissionskontrolsystem

Udstødningens emissionskontrolsystem er et yderst effektivt system, som kontrollerer udstødningen og samtidig opretholder bilens gode ydeevne.

Forholdsregler ift. udstødningsgas (carbonmonoxid)
  • Carbonmonoxid kan være til stede i udstødningsgasser. Hvis De lugter nogen form for udstødningsgas inde i bilen, skal den straks synes og repareres. Hvis De på noget tidspunkt har mistanke om, at udstødningsgasser trænger ind i bilen, så kør kun i den med samtlige vinduer helt åbne. Få bilen synet og repareret omgående.

ADVARSEL

Udstødning

Udstødningsgasser fra motoren indeholder kuldioxid (CO). Selvom den er farveløs og lugtfri, er den farlig og kan være dødelig ved indånding. Følg vejledningen på denne side for at undgå CO-forgiftning.

  • Når bilen står i et lukket rum (fx en garage), må De ikke lade motoren køre længere end nødvendigt for at køre bilen ind og ud af garagen.

  • Når bilen er standset ude i det fri længere end en kort tid med motoren kørende, skal ventilationssystemet indstilles (ved behov) for at trække friskluft ind i bilen udefra.

  • Sid aldrig i en bil der er parkeret eller standset i længere tid med motoren kørende.

  • Hvis motoren stopper eller ikke kan startes, kan mange forsøg på at genstarte motoren forårsage skade på emissionskontrolsystemet.

Forholdsregler for operation af katalysatorer (hvis monteret)
ADVARSEL

Ild

  • Et varmt udstødningssystem kan antænde brandbare genstande under bilen. Parkér ikke bilen over eller nær brandbare objekter, såsom græs, vegetation, papir, blade mm.

  • Udstødnings- og katalysatorsystemet er meget varmt, mens motoren kører såvel som umiddelbart efter, at den slukkes. Kom ikke i nærheden af udstødningssystemet og katalysatoren for at undgå forbrændinger.

    De bør desuden ikke fjerne kølepladen fra udstødningssystemet, forsegle bunden af bilen eller tildække bilen for at undgå korrosion. Dette kan, under visse omstændigheder, være en brandfare.

Bilen er udstyret med en katalysator for emissionskontrol.

Derfor skal følgende forholdsregler overholdes:

  • Sørg for at tanke benzin i overensstemmelse med afsnittet "Brændstofkrav" i kapitel 1.

  • Kør ikke i bilen, når der er tegn på motordefekter, såsom fejltænding eller bemærkelsesværdigt tab af ydeevne.

  • Misbrug og overbelast ikke motoren. Eksempler på misbrug kan være kørsel med tændingen slukket, og kørsel ned at en stejl bakke i gear med tændingen slukket.

  • Kør ikke motoren i høj tomgang i længere tid ad gangen (over 5 minutter).

  • Ændr ikke nogen del af motor- eller emissionskontrolsystemet. Alle inspektioner og justeringer bør foretages af en professionel mekaniker. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.

  • Undgå at køre med ekstremt lave brændstofniveauer. At løbe tør for brændstof kan gøre, at motoren fejltændes, hvilket kan beskadige katalysatoren.

Manglende overholdelse af disse forholdsregler kan resultere i beskadigelse af katalysatoren og bilen. Sådanne handlinger kan desuden ugyldiggøre garantier.

Brændstofpartikelfilter (hvis monteret)

Brændstofpartikelfilteret (GPF) er et system, som fjerner sod fra udstødningsgasserne. I modsætning til et engangsluftfilter forbrænder (ilter) og fjerner GPF-systemet automatisk ophobet sod, mens bilen kører.

Gentagen kørsel af korte distancer eller lange distancer ved lav hastighed kan dog forhindre den ophobede sod i automatisk at blive fjernet af GPF-systemet. Hvis den ophobede sod når et vist niveau, vil GPF-advarselslampen () lyse op. For at få GPF-systemet i gang igen, skal bilen køres mindst 30 minutter ved mindst 80 km/t. Sørg for, at følgende betingelser overholdes: sikre vejforhold, transmission 3 eller derover og motorhastighed på 1.500-4.000 omdrejninger i minuttet. Kørsel ved 80 km/t eller derover i det anbefalede tidsrum vil få GPF-systemet godt i gang igen, og GPF-advarselslampen vil holde op med at lyse.

Hvis GPF-advarselslarmen forbliver tændt, eller advarselsbeskeden "check exhaust system" vises, selv efter at De har kørt ved den anbefalede hastighed i det anbefalede tidsrum, bedes De besøge en professionel mekaniker og få dem til at tjekke GPF-systemet. Konstant kørsel med GPF-advarselslampen tændt kan beskadige GPF-systemet og forringe brændstoføkonomien.

Dieselpartikelfilter (hvis monteret)

Partikelfiltersystemet (DPF) fjerner soden fra udstødningsgassen.

I modsætning til et engangsluftfilter forbrænder (ilter) og fjerner DPF-systemet automatisk ophobet sod i overensstemmelse med kørselsforholdene. Med andre ord brænder og fjerner motorkontrolsystemet og udstødningsgassens høje temperaturer, som normal kørsel forårsager, det ophobede sod. Hvis De kører korte ture eller kører med lav hastighed i længere tid, fjernes ophobet sod muligvis ikke automatisk på grund af den lave udstødningstemperatur. Hvis der aflejres en vis mængde sod, tændes lampen for fejlfunktion ().

Hvis fejlfunktionsindikatoren blinker, vil den muligvis stoppe med at blinke, hvis bilen køres ved en hastighed på over 60 km/t (37 mph) eller i højere end 2. gear ved 1.500-2.500 omdrejninger i en vis periode (i ca. 25 minutter).

Hvis kontrollampen for funktionsfejl () fortsætter med at blinke, eller advarselsbeskeden "Check exhaust system" lyser til trods for fremgangsmåden, bedes De besøge en professionel mekaniker og få DPF-systemet efterset. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia forhandler/service partner. Hvis bilen fortsættes med at køres i lang, mens fejfunktionsindikatoren blinker, kan DPF-systemet blive beskadiget og brændstofforbruget kan blive forværret og motorens holdbarhed kan forringes af oliefortynding.

FORSIGTIG

Dieselbrændstof (hvis monteret med DPF)

Det anbefales at anvende reguleret dieselbrændstof til diesel-biler udstyret med DPF-systemet.

Hvis De anvender diesel med højt sulfur-indhold (over 50 ppm sulfur) og ikke-angivne additiver kan dette beskadige DPF-systemet, og hvid røg kan udledes.