Søg kun på titel
Hjem > Infotainmentsystem > Bluetooth > Tilslutning af Bluetooth-enheder

Tilslutning af Bluetooth-enheder

Bluetooth er en trådløs netværksteknologi med kort rækkevidde. Via Bluetooth kan du forbinde trådløse enheder i nærheden til at sende og modtage data mellem tilsluttede enheder. Dette gør det muligt at bruge dine enheder effektivt.

For at bruge Bluetooth skal du først forbinde en Bluetooth-aktiveret enhed til dit system, f.eks. en mobiltelefon eller en MP3-afspiller. Kontroller, at den enhed, der skal forbindes, understøtter Bluetooth.

ADVARSEL

Parker bilen et sikkert sted inden tilslutning af Bluetooth-enheder. Distraheret kørsel kan forårsage trafikulykker og føre til personskade eller dødsfald.

BEMÆRK
  • Du kan kun bruge systemets håndfrie Bluetooth- og lydfunktioner. Tilslut en mobilenhed, som understøtter begge funktioner.

  • Nogle Bluetooth-enheder kan medføre fejl i infotainmentsystemet, eller der kan opstå interferens. Hvis det sker, kan problemet eventuelt løses ved at placere enheden et andet sted.

  • Afhængigt af den tilsluttede Bluetooth-enhed eller -mobiltelefon understøttes nogle af funktionerne muligvis ikke. Der findes flere oplysninger om understøttede Bluetooth-enheder og -kompatibilitet på http://kiaeurope. nextgentechnology.net.

  • Hvis systemet ikke er stabilt på grund af en kommunikationsfejl mellem Bluetooth-enheden og bilen, skal de parrede Bluetooth-enheder slettes og forbindes igen.

  • Hvis Bluetooth-forbindelsen ikke er stabil, skal du følge disse trin for at prøve igen.

    1. Deaktiver Bluetooth og genaktiver den på enheden. Tilslut derefter enheden igen.

    2. Sluk og tænd enheden. Derefter skal du tilslutte det igen.

    3. Fjern batteriet fra enheden og geninstaller det. Tænd derefter enheden og tilslut den igen.

    4. Slet Bluetooth-parringen både på systemet og på enheden, og par derefter enhederne igen.

Parring af enheder med systemet

Ved Bluetooth-forbindelser skal du først parre din enhed med dit system for at tilføje den til systemets liste over Bluetooth-enheder. Der kan registreres op til 5 enheder.

  1. Tryk på knappen [SETUP/CLOCK] på betjeningspanelet, og vælg BluetoothConnections.

    • Hvis det er første gang, enheden parres med systemet, kan du også trykke på knappen [PHONE] på betjeningspanelet eller på ratknappen til opkald/svar på opkald.

  2. Aktiver Bluetooth-søgning efter bilens system på den Bluetooth-enhed, der skal forbindes, og vælg derefter systemet.

    • Kontrollér systemets Bluetooth-navn, som bliver vist i registreringsvinduet på systemets skærm.

  3. Bekræft forbindelsen ved at indtaste eller bekræfte koden.

    • Hvis adgangskærmbilledet til adgangskode vises på skærmen til Bluetooth-enhed, skal du indtaste adgangskoden '0000', som vises på systemskærmen.

    • Kontrollér, at den sekscifrede kode, som bliver vist på Bluetooth-enheden, er den samme som den kode, der bliver vist på systemets skærm, og kontrollér forbindelsen på enheden.

  4. Vælg, om Bluetooth-enheden skal prioriteres frem for andre enheder, når der oprettes Bluetooth-forbindelse fra bilens system.

    • Hvis Bluetooth-enheden prioriteres frem for andre enheder, oprettes der automatisk forbindelse til den fra systemet, når der tændes for systemet.

BEMÆRK
  • Skærmbilledet i denne vejledning er et eksempel. Kontrollér din systemskærm for det nøjagtige køretøjsnavn og Bluetooth-enhedsnavn.

  • Standardadgangskoden er "0000".

  • Det kan tage et stykke tid for systemet at oprette forbindelse til enheden, efter at du har tilladt systemet at få adgang til enheden. Når der oprettes forbindelse, vises Bluetooth statusikonet øverst på skærmen.

  • Du kan ændre tilladelsesindstillingerne via mobiltelefonens Bluetooth-indstillingsmenu. Der findes yderligere oplysninger i mobiltelefonens brugervejledning.

  • Gentag trin 1 til 4 for at registrere en ny enhed.

  • Når en enhed er tilsluttet systemet via Bluetooth, kan du ikke parre en anden enhed.

  • Hvis den automatiske Bluetooth-forbindelse bruges, kan et opkald skiftes til bilens håndfri, når telefonen er i nærheden af køretøjet, mens motoren er tændt. Hvis du ikke vil have systemet til automatisk at oprette forbindelse til enheden, skal du deaktivere Bluetooth på din enhed.

  • Når en enhed er tilsluttet systemet via Bluetooth, kan enhedens batteri aflades hurtigere.

Tilslutning af en parret enhed

For at bruge en Bluetooth-enhed på dit system skal du tilslutte den parrede enhed til systemet. Dit system kan kun oprette forbindelse til en enhed ad gangen.

  1. Tryk på knappen [SETUP/CLOCK] på betjeningspanelet, og vælg BluetoothConnections.

    • Hvis der ikke er nogen tilsluttet enhed, skal du trykke på [PHONE]-knappen på kontrolpanelet eller Knap til at foretage-/besvare opkald.

  2. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge den enhed der skal tilsluttes, og tryk derefter på knappen.

    • Hvis en anden enhed allerede er forbundet til dit system, skal du afbryde forbindelsen. Vælg den tilsluttede enhed for at afbryde forbindelsen.

  3. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge Connect, and then press the knob.

BEMÆRK
  • Hvis en forbindelse slutter, fordi en enhed er ude af forbindelsesområdet, eller der opstår en enhedsfejl, bliver forbindelsen genoprettet automatisk, når enheden kommer ind i forbindelsesområdet eller når fejlen er ryddet.

  • Bluetooth-forbindelsen er ikke tilgængelig, når enhedens Bluetooth-funktion er slukket. Sørg for at tænde enhedens Bluetooth-funktion.

  • Afhængigt af automatisk forbindelsesprioritet kan det tage tid at oprette forbindelse til en enhed.

Afbryde en enhed

Hvis De vil stoppe med at bruge en Bluetooth-enhed eller tilslutte en anden enhed, skal De frakoble den aktuelt tilsluttede enhed.

  1. Tryk på knappen [SETUP/CLOCK] på betjeningspanelet, og vælg BluetoothConnections.

  2. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge den enhed der skal afbrydes, og tryk derefter på knappen.

  3. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge Disconnect, og tryk derefter på knappen.

Sletning af parrede enheder

Hvis De ikke længere vil have en Bluetooth-enhed parret, eller hvis De vil oprette forbindelse til en ny enhed, når listen over Bluetooth-enheder er fuld, skal De slette parrede enheder.

  1. Tryk på knappen [SETUP/CLOCK] på betjeningspanelet, og vælg BluetoothConnections.

  2. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge den enhed der skal slettes, og tryk derefter på knappen.

  3. Drej [TUNE]-drejeknappen, for at vælge Delete, og tryk derefter på knappen.

BEMÆRK
  • Når du sletter en parret enhed, slettes også den Opkaldshistorik og Kontakter, der er gemt i systemet.

  • For at genbruge en slettet enhed skal du parre enheden igen.