Montering af autostol

Før en autostol monteres, skal De altid:
Læse og følge instruktionerne fra fabrikanten af autostolen.
Manglende overholdelse af alle advarsler og instruktioner kan øge risikoen for ALVORLIGE eller FATALE kvæstelser ved en ulykke.

Hvis sædets nakkestøtte forhindrer, at autostolen kan installeres korrekt, skal den justeres eller fjernes helt.
Når De har valgt den rigtige autostol til Deres barn og kontrolleret, at den passer til bilsædet, er der tre generelle trin for korrekt installation:
-
Sørg for, at autostolen er monteret korrekt i bilen. Alle autostole skal fastgøres til bilens sæder med hoftesele eller hoftedelen af en 3-punktsele eller med ISOFIX top-tether og/eller ISOFIX-anker og/eller med støtteben.
-
Sørg for, at autostolen er spændt helt fast på plads. Efter at en autostol er blevet monteret i bilen, skal sædet skubbes og trækkes fremad og fra side til side for at kontrollere, at den er fastgjort sikkert til sædet. En autostol, der fastspændes med en sikkerhedssele, skal monteres så fast som muligt. Der kan dog forventes en smule bevægelse fra side til side. Under installeringen af en autostol, skal bilsæde og ryglæn justeres (op og ned, fremad og tilbage), så Deres barn sidder godt i autostolen.
-
Fastspænd barnet korrekt i autostolen. Sørg for, at barnet er fastspændt korrekt i autostolen i henhold til instruktionerne fra autostolens producent.

En autostol i en lukket bil kan blive meget varm. For at forhindre forbrændinger skal sædet og spænderne kontrolleres, inden barnet placeres i autostolen.