Sidespejl
Bilen er udstyret med både venstre og højre udvendige sidespejle. Spejlene kan justeres med fjernbetjeningskontakten. Sidespejlene kan foldes tilbage for at forebygge, at de bliver beskadiget i en vaskeautomat eller ved kørsel gennem en smal passage.

Sidespejle
-
Det udvendige sidespejl er konveks. Genstande set i spejlet er derfor tættere på, end de forekommer.
-
Brug det indvendige bakspejl eller observér direkte for at bestemme den faktiske afstand af efterfølgende køretøjer, når De skifter bane.

Undgå at skrabe is af spejlets overflade. Det kan beskadige glassets overflade. Hvis isen begrænser spejlets bevægelse, må De ikke forsøge at flytte spejlet med kraft. Brug en afisningsspray til at fjerne isen eller en svamp eller blød klud med meget varmt vand.

Hvis spejlet er frosset fast på grund af is, må De ikke justere spejlet med magt. Brug en godkendt spray til afisning (ikke frostvæske) til at frigive den frosne mekanisme eller kør bilen hen til at varmt sted for at lade isen smelte.

De udvendige sidespejle må ikke justeres eller foldes ind, mens De kører. Det kan føre til tab af herredømmet over bilen og forårsage ulykker med dødsfald, alvorlig personskade eller skade på ejendom til følge.
Fjernbetjening

Fjernbetjeningskontakten til de elektriske sidespejle giver Dem mulighed for at justere positionen af venstre og højre udvendige sidespejle. For at justere positionen af et af spejlene skal ENGINE START/STOP-kontakten være i ACC-position.
For at justere indstillingen af et af sidespejlene:
-
Justér knapperne R eller L (1) for at vælge sidespejlet i enten højre eller venstre side, tryk derefter på det pågældende punkt (▲) på spejlets indstillingsknap (2) for at justere det valgte spejl op, ned, til venstre eller højre.

-
Spejlene stopper med at bevæge sig, når de når de yderste justeringsvinkler, men motoren fortsætter med at fungere, så længe kontakten er trykket ind. Tryk ikke på kontakten længere end nødvendigt, da motoren kan blive beskadiget.
-
Du må ikke forsøge at justere sidespejlene manuelt. Dette kan beskadige delene.
-
Når spejlet styres, skal du trykke nøjagtigt på ”▲” (2) markeringsområdet. Ellers bevæger spejlet sig i utilsigtet retning eller får funktionsfejl.
Foldning af det udvendige sidespejl

-
Sidespejlet foldes ind langs siden af bilen, når De trykker på kontakten.
-
Fold sidespejlet ud ved at trykke på knappen igen.
-
Med smart key-system
-
Spejlet vil foldes ind eller ud, når døren låses eller låses op med smart key-nøglen.
-
Spejlet vil foldes ind eller ud, når døren låses eller låses op på knappen på det udvendige dørhåndtag.
-
Spejlet vil foldes ud, når De nærmer Dem bilen (alle døre lukket og låst) med smart key-nøglen på Dem.
FORSIGTIGDe elektriske sidespejle fungerer, selv hvis ENGINE START/STOP-kontakten er i OFF-position. For at forhindre unødvendig batteriafladning, skal du ikke justere spejlerne længere end nødvendigt, mens motoren ikke kører.
FORSIGTIGHvis det er et elektrisk sidespejl, må De ikke folde det manuelt. Det kan bevirke en motorfejl.
-