Søg kun på titel
Startside > I nødstilfælde > Nødstart > Start med startkabler

Start med startkabler

Start af motoren med startkabler kan være farligt, hvis det gøres forkert. For at undgå personskade eller skader på bilen eller batteriet anbefaler Kia at følge anvisningerne for start med startkabler. I tvivlstilfælde anbefales det at få en kvalificeret mekaniker eller et autohjælpsfirma til at starte bilen med startkabler.

FORSIGTIG

Brug kun 12 V ved start med startkabler. Startmotoren, tændingssystemet og bilens øvrige elektriske komponenter anvender 12 V og kan blive beskadiget permanent, hvis der bruges 24 V strømforsyning (enten to serieforbundne 12 V batterier eller en 24 V generator).

ADVARSEL

Batteriet

Forsøg aldrig at kontrollere væskestanden i batteriet, da det kan få batteriet til at revne eller eksplodere og forårsage alvorlig personskade.

ADVARSEL

Batteriet

  • Der må ikke komme ild eller gnister i nærheden af batteriet. Batteriet udvikler brint, som kan eksplodere, hvis det udsættes for åben ild eller gnister. Hvis disse anvisninger ikke følges nøje, kan det medføre alvorlig personskade eller skade på bilen! Hvis du ikke er sikker på fremgangsmåden, skal du få hjælp på et kvalificeret værksted. Bilbatterier indeholder svovlsyre. Det er giftigt og stærkt ætsende. Ved start af motoren med startkabler skal du bruge beskyttelsesbriller og passe på ikke at få syre på dig selv, på tøjet eller på bilen.

  • Forsøg ikke at starte motoren med startkabler, hvis det afladede batteri er frosset,eller hvis niveauet af batterivæske er lav, da batteriet kan revne eller eksplodere.

  • (+)- og (-) på startkablernes klemmer må ikke røre hinanden. Ellers kan der opstå gnister.

  • Ved forsøg på at starte et afladet eller frosset batteri med startkabler kan batteriet revne eller eksplodere.

Fremgangsmåde ved brug af startkabler

1
Sørg for at bruge et startbatteri på 12 V med en jordforbundet minuspol.
2
Hvis startbatteriet sidder i en anden bil, må bilerne ikke røre hinanden.
3
Sluk for alt unødvendigt eludstyr.
4
Tilslut startkablerne i rækkefølgen nøjagtigt som vist. Tilslut først den ene ende af startkablet til pluspolen på det afladede batteri (1), og tilslut derefter den anden ende til pluspolen på startbatteriet (2).

Tilslut derefter den ene ende af det andet startkabel til startbatteriets minuspol (3) og den anden ende til et stelpunkt et stykke fra batteriet (f.eks. motorløftebeslaget) (4). Tilslut ikke kablet på eller nær ved en bevægelig motordel, når motoren startes.

Startkablernes klemmer må ikke være i kontakt med andet end de korrekte batteripoler eller den korrekte stelforbindelse. Læn dig ikke ind over batteriet ved tilslutning af kablerne.

FORSIGTIG

Batterikabler

Startkablet må ikke forbindes mellem startbatteriets minuspol og det afladede batteris minuspol. Ellers kan det afladede batteri blive overophedet og revne, så batteriet lækker syre. Sørg for at tilslutte den ene ende af startkablet til startbatteriets minuspol og den anden ende af kablet til et stelpunkt længst væk fra batteriet.

5
Start motoren på den bil, startbatteriet er på, og lad motoren arbejde med 2.000 omdrejninger i minuttet.

Hvis der ikke er en umiddelbar årsag til afladning af batteriet, bør bilen blive efterset på et behørigt værksted. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia forhandler/service partner.