God bremsepraksis

-
Når du parkerer køretøjet, skal parkeringsbremsen altid aktiveres i videst mulige omfang, og køretøjets transmission skal sættes i P (parkering). Biler, der ikke er sat i P med parkeringsbremsen aktiveret, kan bevæge sig utilsigtet og forårsage kvæstelser på Dem selv eller andre personer.
-
Alle køretøjer skal altid have bremsen fuldt aktiveret ved parkering med henblik på at forebygge pludselig bevægelse af bilen, der kan kvæste passagerer eller fodgængere.
-
Efter parkering af bilen skal det sikres, at bremsen ikke er aktiveret, og at parkeringsbremseindikatoren er slukket før vækkørsel.
-
Kørsel igennem vand kan gøre bremserne våde. De kan også blive våde under bilvask. Våde bremser kan være farlige! Bilen stopper ikke så hurtigt, hvis bremserne er våde. Våde bremser kan få bilen til at trække til den ene side.
Tør bremserne ved at bremse let, indtil bremserne returnerer til normal funktion. Sørg for at bevare kontrol over bilen hele tiden. Hvis bremsefunktionen ikke bliver normal igen, skal du stoppe, så snart det er sikkert muligt og få køretøjet synet på et professionelt værksted.
Kia anbefaler at kontakte en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.
-
Tril ikke nedad bakker i frigear. Dette er ekstremt farligt. Hold altid bilen I gear, og brug bremserne til at sænke hastigheden. Skift derefter til et lavere gear, således at motorbremsning hjælper dig med at fastholde en sikker hastighed.
-
Hvil ikke foden på bremsepedalen. Hvis De hviler foden på bremsen under kørsel, kan det resultere i overophedning af bremserne, så de mister deres effektivitet. Det forøger også slitage på bremsernes komponenter.
-
Hvis du punkterer, mens du kører, skal du bremse forsigtigt og rette bilen ligeud, mens du tager hastigheden af. Når du kører langsomt nok til, at du kan køre sikkert ud i siden af vejen, skal du gøre det og stoppe bilen.
-
Udvis forsigtighed ved parkering på en bakke. Aktiver omhyggeligt parkeringsbremsen, og skift til P (Park): Hvis bilen vender nedad på en bakke, skal De dreje hjulene ind mod kantstenen for at forhindre bilen i at rulle. Hvis bilen vender opad på en bakke, skal du dreje hjulene væk fra kantstenen for at forhindre bilen i at rulle. Hvis der ikke er nogen kantsten, eller øvrige forhold kræver det, skal du forhindre bilen i at rulle ved at blokere hjulene.
-
Under visse omstændigheder kan parkeringsbremsen fryse i den aktiverede stilling. Det skyldes højst sandsynligt, at der ophobes sne eller is omkring eller ved bagbremserne, eller hvis bremserne er våde. Hvis der er risiko for, at parkeringsbremsen fryser, bør du kun aktivere den midlertidigt, når du sætter gearstangen i P (Park), og blokere baghjulene, så bilen ikke kan rulle. Slip derefter parkeringsbremsen.
-
Undgå at fastholde køretøjet på en bakke med speederen. Dette kan overophede transmissionen. Brug altid fodbremsen eller parkeringsbremsen.