Søg kun på titel
Startside > I nødstilfælde > Overophedning af motoren

Overophedning af motoren

Hvis temperaturmåleren viser, at motoren er overophedet, taber bilen motorkraft, eller hvis der høres en høj bankelyd, er motoren sandsynligvis overophedet. Hvis det sker, skal du gøre følgende:
1
Kør ud i siden af vejen, og stands bilen, så snart det er sikkert at gøre det.
2
Sæt køretøjet i P (Park), og aktivér parkeringsbremsen. Sluk for airconditionsystemet, hvis det er tændt.
3
Stop motoren, hvis der løber kølervæske ud under bilen, eller hvis der kommer damp fra motorrummet. Motorhjelmen må ikke åbnes, før kølervæsken er holdt op med at løbe ud, eller der ikke længere kommer damp fra motorrummet. Hvis der ikke er synlige tegn på, at motoren taber kølervæske eller afgiver damp, skal du lade motoren være i gang og kontrollere, at motorens kølerventilator arbejder. Hvis ventilatoren ikke er i gang, skal du stoppe motoren.
4
Kontroller, om drivremmen til vandpumpen mangler. Hvis ikke, skal du kontrollere, om den er stram. Hvis drivremmen ser ud til at være i orden, skal du kontrollere, om der lækker kølervæske fra køleren, slangerne eller under bilen (hvis airconditionsystemet har været i brug, er det normalt, at der løber koldt vand ud, når bilen standses).
ADVARSEL

Hold hår, hænder og beklædningsdele på afstand af motorens bevægelige dele, som f.eks. ventilatoren og drivremmene, når motoren er i gang, for at undgå personskade.

5
Hvis drivremmen til vandpumpen er defekt, eller bilen lækker kølervæske, skal De straks stoppe motoren og kontakte et behørigt værksted. Kia anbefaler at kontakte en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.
ADVARSEL

Fjern aldrig kølerdækslet, når motoren er varm. Dette kan bevirke, at der blæser kølemiddel ud af åbningen, som kan forårsage alvorlige forbrændinger.

6
Hvis De ikke kan finde årsagen til overophedningen, skal De vente, indtil motortemperaturen er normal igen. Hvis bilen derefter viser sig at have tabt kølervæske, skal du forsigtigt påfylde kølervæske, indtil væskestanden i beholderen er ved midtermærket.
7
Kør forsigtigt videre, og hold øje med yderligere tegn på overophedning. Hvis motoren overophedes igen, skal De kontakte et behørigt værksted. Kia anbefaler at kontakte en autoriseret Kia-forhandler/servicepartner.
FORSIGTIG
  • Hvis bilen taber store mængder kølervæske, er kølesystemet sandsynligvis utæt. I så fald skal systemet efterses på et professionelt værksted. Kia anbefaler, at De besøger en autoriseret Kia forhandler/service partner.

  • Hvis motoren bliver overophedet på grund af lav kølervæskestand, kan der opstå revner i motoren, hvis der pludselig påfyldes kølervæske. For at undgå motorskade skal kølervæsken påfyldes langsomt lidt ad gangen.